Kobberlegering med unik kombination af varmeledningsevne og hårdhed

    MoldMAX HH – vores afløser til Coolmould
    ENESTÅENDE VARMELEDNINGSEVNE I KOMBINATION MED 40 HRC

    MoldMAX HH introduceres som erstatning for Uddeholm Coolmould, der udgår af vores produktprogram fra oktober 2023. Egenskaberne i de to materialer er identiske, så MoldMAX HH kan benyttes til eksisterende værktøjsdele og komponenter, som er specificeret og fremstillet i Coolmould.

    MoldMAX HH (high-hard) er en berylliumkobberlegering. Materialet har en kombination af god slidstyrke og polerbarhed, en hårdhed der når op på 40 HRC og frem for alt en fremragende varmeledningsevne, der er fire til seks gange højere end de traditionelle værktøjsstål. Kobberlegeringer er normalt relativt bløde, og slides derfor hurtigere end værktøjsstål, men fordi MoldMAX HH’s hårdhedsniveau er så højt, holder materialet, hvor andre kobberlegeringer med god varmeledningsevne svigter. Kombinationen af disse egenskaber bidrager til en forbedret emnekvalitet, hvilket igen resulterer i mindre spild og dermed en højere produktivitet.

    MoldMAX HH kan overfladebehandles med vores eifeler PVD-belægninger, når der er behov for ekstra slidstyrke, f.eks. ved sprøjtestøbning af glasfyldte materialer. Da disse belægninger er meget tynde, er der ikke nogen mærkbar effekt på varmeledningsevnen.

    Et typisk anvendelsesområde for MoldMAX HH er til sprøjtestøbeforme, hvor materialet har den fordel, at det køler ”hot spots” i værktøjet, eller der hvor optimal placering af kølekanaler ikke er mulig. Andre almindelige anvendelsesområder er udstødere og kerner, dyser til varmkanalsystemer samt skæreringe og formdele til blæsestøbning.

    For korte cyklustider og høj produktivitet er MoldMAX HH det rette valg.

    Kontakt os for mere information

     

    Brug venligst en browser, der ikke er forældet.

    Du bruger en forældet webbrowser.

    Der kan opstå fejl ved brug af hjemmesiden.