Direktørskifte hos Uddeholm, voestalpine HPM Denmark A/S


    Per Stamp (tv) overtager ledelsen efter Åge Østergaard (th).

    Vores direktør Åge Østergaard går på pension den 1. september 2020. Åge har i godt 30 år været en del af ledelsen i firmaet. Han tiltrådte som økonomichef i det daværende Uddeholm A/S ved flytningen fra Glostrup til Kolding i 1990. Denne post varetog han, indtil han overtog direktørposten i 2011. I en alder af 66 år er det nu tiden til at hellige sig familien, fritidsaktiviteter og andre spændende opgaver.

    Åge overlader posten til Per Stamp, der med mere end 20 års ansættelse i firmaet er et velkendt ansigt. Per har gennem årene været med til at sætte sit præg på virksomhedens udvikling i tæt samarbejde med Åge Østergaard og virksomhedens øvrige medarbejdere. De sidste 12 år har han haft rollen som distriktschef og samtidig som teknisk chef for virksomhedens PVD overfladebelægningscenter, der blev etableret i 2016.

    Der skal lyde en stor tak til Åge for hans mangeårige virke og den store indsats, han har ydet. Åge har med sit flair for mennesker og en stærk arbejdsmoral skabt en tryg arbejdsplads og en flot udvikling af firmaets produktportefølje og resultater.

    Det er med stor sindsro, at vi lader Per overtage posten efter Åge. Per kender til det hele – lige fra sine kolleger, virksomhedens produkter og ikke mindst til vores kunders ønsker og behov. Med Per på posten vil vi kunne fortsætte den positive udvikling af firmaet til gavn for både kunder og medarbejdere.

    Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med vores kunder og øvrige forretningsforbindelser, for i fælleskab at styrke vores forretninger.

    Venlig hilsen
    Andreas Johansson, Managing Director Nordic
    voestalpine HPM Denmark A/S

    Brug venligst en browser, der ikke er forældet.

    Du bruger en forældet webbrowser.

    Der kan opstå fejl ved brug af hjemmesiden.