Udstyret til det første trin i AM-investeringen er oppe at køre, både i produktionsanlægget og i materialelaboratoriet, og udviklingen af det første additive fremstillingsprodukt, Uddeholm AM Corrax, går godt. Vi har pulveriseret forskellige partier med Uddeholm AM Corrax med gode resultater og brugt dette pulver til at printe teststykker, for at vi kan kontrollere kvaliteten af pulveret.
Indtil videre ser alt godt ud. Kvaliteten af selve pulveret virker til at være lidt bedre end vores konkurrenters, og de mekaniske egenskaber af de printede dele ligger på linje med forventningerne. Næste trin i udviklingen er at sende pulveret til nogle udvalgte kunder, så de kan afprøve det i deres printere såvel som udføre de første forsøg med printede værktøjer i forskellige anvendelser. De første forsendelser afgik fra Hagfors til udvalgte partnere først i november.
Men der er stadig meget arbejde, der skal gøres, fx forbedring af udbyttet i forstøveren og kvalificering af pulveret, der skal bruges i flere af de printere, der findes på markedet. Vi er også begyndt at kigge på næste trin i udviklingen af AM, som er et AM-pulver til Varmarbejdsopgaver og en opdateret version af Uddeholm AM Corrax med forbedrede egenskaber til anvendelser med plastikstøbning og taget i brug til AM.
Så der er stadig tid til opfyldelse af de meget ambitiøse AM-mål for Uddeholm, både på den korte bane med lanceringen af Uddeholm AM Corrax midt på året, men også med hensyn til de langsigtede mål med en solid portefølje af AM-produkter og et godt forretningsområde for Uddeholm. Og den store interesse fra vores kunder såvel som AM-markedet generelt hjælper med at tilføre energi og inspiration, men samtidig mærker man forventningerne fra markedet og behovet for at levere.
Vi ser dog også, at AM-markedet har modnet sig, og at den værste hype er overstået, så Uddeholms strategi med fokus på et stort anvendelsesområde føles stadig som den rette vej at gå, og vi ser også, at der ikke er mange virksomheder med denne tilgang, så med en hurtig og god gennemførelse af vores planer har vi store chancer for at lykkes og blive den største aktør på AM-markedet, som er, hvad vi sigter på at blive.